Om os

Ambitiøse opdrættere med hjertet på rette sted.

Vi investerer et kæmpearbejde i at passe og præge vores hvalpe så de er bedst muligt rustet til deres videre liv - og vi arbejder målrettet for at vores opdræt har det rigtige temperament, og sundheden i orden. Vores hunde er således DNA-testet og -profileret langt ud over de stillede krav, og vi følger op på opdrættets sundhed og trivsel.

I avlsarbejdet arbejder vi både med vores egen 30 år gamle tævelinje, samt med nyere tævefamilier som vi har tilført. Vi benytter gerne moderne alvsmetoder så som import af køle- og frostsæd, ligesom vi også gemmer vores eget materiale i sædbanken.

Størstedelen af vores hunde er ejet sammen med vores udvidede ”Melicmark-familie”, og vi har derfor oftest kun et par hunde hjemme.

Søren og Bolette er begge selvstændige og overvejende arbejdende hjemmefra, til stor glæde for hunde og hvalpe.

Bolette er aktiv i foreningslivet omkring Dansk Retriever Klubs Raceledelse for Labrador Retriever, og desuden autoriseret udstillingsdommer for 29 racer. Hun har dømt i USA, Rusland og de fleste europæiske lande, og fremover byder dommerhvervet på flere opgaver i Sydamerika, USA og Europa.
 
Melicmark Labradors  | Tlf.: +45 24 88 41 15